×
Menu

Vestjysk Biogas

Biogasanlægget ved Borris, er et moderne anlæg etableret i 2017 med membranopgradering og en gasproduktion til gasnettet på ca. 6,5 mio. kubikmeter pr. år. 

Fra starten er der tænkt energieffektivisering ind i anlægget. Der er således varmegenvinding fra opgraderingsanlæg samt udnyttelse af varmen i den afgassede gylle via varmepumpeanlæg. Det betyder, at anlægget udelukkende anvender elektricitet til opvarmning. Med planer om udvidelse af produktionen vil anlæggets egetforbrug af energi stadig have stor fokus. Der er derfor overvejelser om eget motor-/ generatoranlæg eller alternativ strøm fra vindmøller til at dække energiforbruget.

Med DBCs indtræden i 2022, består anlægget i dag af en ejerkreds på 4. Ud over DBCs ejerskab indgår Rene Lomholt og Alex Ostersen, som begge er landmænd og leverandører af biomasser til anlægget. Jesper Røn står for den daglige drift og er samtidig medejer i anlægget. Direktør Ole Nyholm Knudsen har været med fra starten og har med sikker hånd sikret en solid og stabil biogasproduktion.

Vestjysk Biogas har været en del af DBC-familien siden 2022

"Vi skal både have sikker drift og se nye muligheder, så for os er det trygt at arbejde sammen med DBC." 

Ole Nyholm Knudsen, direktør for Vestjysk Biogas

Vestjysk Biogas